Som helt lille har jeg altid ønsket mig dukker, jeg samler ikke på dem nu, men dengang havde jeg rigtigt mange, og det har mine børn også. At have en dukke man er rigtigt glad for er som at have en ven, det lyder måske mærkeligt, men jeg legede meget med mine dukker da jeg var barn, og jeg ser mine 2 piger lege meget med deres, de leger samme, men legen drejer sig meget over i at de leger hver for sig, og med deres dukker.
Grunden ved jeg ikke hvorfor, men da jeg var barn var det som om at det var en lille verden jeg lavede med min dukke, jeg forsvandt hurtigt ind i den verden, selv om at jeg havde legekammerater med hjemme.
Grunden ved jeg ikke hvorfor, men da jeg var barn var det som om at det var en lille verden jeg lavede med min dukke, jeg forsvandt hurtigt ind i den verden, selv om at jeg havde legekammerater med hjemme.
Her er nogle dukker der er super flotte. vi starter med Louise som er rødhåret.
Her er så en lille flot en jeg har set hun er meget speciale og findes kun i begrænset antal.
Dukken Suzanne er hendes navn.
